Jeg har lige læst Svend Brinkmann: Stå fast

Indrømmet! Nogle gange får jeg nogle fikse ideer, som jeg tror, kan gøre mit liv bedre i en ruf. Fx har jeg taget et kursus i mindfulness, men jeg fik det aldrig rigtigt op at køre.

Derfor blev min nysgerrighed virkelig vækket, da jeg læste en artikel om Svend Brinkmann, der gør op med ”tidens udviklingstvang”. Svend Brinkmann er mildest talt ikke begejstret for diverse selvhjælps dit og dat, og som et ekstra sarkastisk prik over i’et, har han lavet en 7-trinsguide til læserne af hans bog. Den er som følger:

1.    Hold op med at mærke efter i dig selv.

2.    Fokuser på det negative i dit liv

3.    Tag nej-hatten på

4.    Undertryk dine følelser

5.    Fyr din coach

6.    Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog (det kan jeg personligt bakke fuldt og helt op omkring)

7.    Dvæl ved fortiden

At hans bog er et opgør med tidens udviklingstvang, synes jeg, at der er noget befriende over. For jeg hopper som sagt selv i selvudviklingsfælderne fra tid til anden. Og sjovt nok, mens jeg læste hans bog, inviterede min chef mig og resten af teamet på et kursus i Syv gode vaner (ja, I kidd you not – SYV!). Og jeg oplevede også for nylig, at jeg blev bedt om at overveje, hvilke punkter jeg vil udvikle mig på, fordi den årlige udviklingssamtale nærmede sig (og faktisk blev holdt i dag). Hmm – må man godt svare, at man lige nu ikke gider udvikle sig så meget, men bare nyde, at man er god til sit arbejde? (det måtte jeg heldigvis godt - næsten)

Bogen er bygget op omkring de syv gode råd og er en slags trin-for-trin-guide med sætninger i stil med "Nu, hvor du har lært ikke at mærke efter i dig selv, ved du, at ..." Jeg er især begejstret for kapitlet om Nej-hatten. Nok især, fordi jeg selv synes, at det er skideirriterende at blive bedt om at tage ja-hatten på, hvis noget er en dårlig eller fjollet ide. Det handler i stedet om at træde i karakter og have integretitet.

Svend Brinkmann argumenterer for, at det er vigtigt at have sig et godt rodnet, så man kan stå imod den ene impuls efter den anden. Moderne mennesker skal i dag være forandringsparate, for der bliver hele tiden lavet ændringer på fx deres arbejde, og som han påpeger, kan det, at arbejdsgiverne kræver omstillingsparate medarbejdere, være en effektiv måde at lukke af for kritik – for de omstillingsparate indordner sig jo, som de skal. Det er en interessant pointe, synes jeg. Og dem har han i øvrigt mange af. Jeg gætter også på, at han har solgt en del bøger, for han fik virkelig god medieeksponering, da den udkom.

Indimellem bliver hans argumenter en smule langhårede, og det er tydeligt, at han kommer fra universitetsverdenen, for der er godt nok mange notehenvisninger. Men når det er sagt, er hans bog et befriende indspark, som minder om, at der ikke findes quick fixes til det perfekte liv, og det er måske egentlig meget godt. 

Læs den, hvis du interesserer dig for samfundstendenser og livet generelt - og hvis du synes, det nogen gange bliver lige lovlig frelst med mindfulness og mavefornemmelser.