Ingen
lever for evigt. Heller ikke Klaus Rifbjerg, der ellers aldrig er blevet træt
af at revse danskerne og mene lige præcis det, han mener.
Derfor
vil jeg tilegne dagens indlæg ham – i det omfang jeg nu er egnet til det.
For jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk ikke har læst så meget af Klaus
Rifbjerg. Kun et par få bøger er det blevet til. Men jeg har selvfølgelig læst
klassikeren over dem alle: Den kroniske
uskyld. Den vender jeg tilbage til.
For
Klaus Rifbjerg skrev også digte. Nogle virkelig gode nogen, faktisk. Jeg talte
engang med en veninde om hans digte, og jeg sagde, at jeg ikke fattede en skid
af dem. Det hang nok en del sammen med, at jeg generelt aldrig rigtig har brugt
krudt på at læse digte. Denne veninde er et af de få mennesker, jeg kender,
der rent faktisk læser digte for sin fornøjelses skyld, og hun udbrød noget i
stil med: ”Jamen lige præcis Klaus Rifbjergs digte er lige ud af landevejen!
De er da ikke så komplicerede”.
Okay,
den tyggede jeg lidt på, så jeg gik hjem og slog op i en digtsamling, jeg en
gang havde købt på bogudsalg. Digtsamlingen hedder ”Rifbjergs digte” og er stor
samling digte fra 1956 til 1998. Jeg gik i gang med at læse, og minsandten om
min veninde ikke havde ret. Hans digte var faktisk ret ligetil, og jeg blev
endda helt forelsket i et af de allerførste digte, der handler om at være lille…
Nå, men
dagens indlæg skulle egentlig handle om klassikeren Den kroniske uskyld, som vel er en af de bøger, der med størst
sandsynlighed er pensum i de danske gymnasier og folkeskoler! Klaus Rifbjerg er
en af litteraturens helt tunge drenge, og Den
Kroniske Uskyld bliver af flere kaldt hans største værk. En rigtig
ungdomsroman efter min mening. Jeg skrev selv førsteårsopgave i dansk om den i
gymnasiet, og jeg var helt solgt.
Romanen
bliver fortalt af Janus, som bliver gode venner med Tore. Tore er helt perfekt,
og Janus ser meget op til ham. Tore bliver forelsket i Helle, som helst ikke
vil have, at Tore skal pille. Janus er jaloux på forholdet, selv om han også
ser meget op til Tore. Han har det med at idealisere det, Tore og Helle har, og
han synes egentlig ikke selv, at han er så meget værd ved siden af det perfekte
par. Han får selv et forhold til en pige, der hedder Ellen, men det er snarere
en bolleveninde end egentlig kærlighed – hvorimod Tore og Helle holder sig
på dydens smalle sti. Der er selvfølgelig også en slange i paradis, nemlig
Helles mor (der i filmatiseringen bliver spillet af Susse Wold – hvem kunne
være bedre som vamp?)
Jeg vil
ikke afsløre, hvad der sker, hvis man stadig har til gode at læse bogen. Men
jeg kan sige så meget, at det er en klassisk historie om at være ung og finde
sig selv – og finde ud af, hvem man selv er i stedet for at lade sig forblænde
af andre. Og så er der fortolkning til masser af freudiansk guf i form af overjeg og id, slangen i paradis jeg skal komme efter dig.
Den er i
øvrigt også filmatiseret, men filmen er slet ikke lige så god som bogen. Bogen
foregår så vidt jeg husker helt tilbage i 1940-50’erne, mens filmen foregår i
et hæsligt 80’er-univers. Men den kan man jo altid se, hvis man ikke orker at
læse.
Nok om
Den kroniske uskyld. I skal selvfølgelig ikke snydes for det fine digt, jeg
dengang fandt meget charmerende. Det kommer her. Og kære Klaus Rifbjerg! Hvil i
fred!
BEDSTEFORÆLDRE (fra digtsamlingen Under vejr med mig selv, 1956)
I svæver
over mig som store kloder
som tunge
stjerner i mit firmament
Jeg er
en rullepøle på gulvet
der med
udspekulerede pudsigheder
formår at
påkalde mig jeres opmærksomhed.
Så skinner
I på mig som julestjerner.
Bedsteforældre,
en air
af brystsukker og Eau de Cologne
flyver om
jer som duer
I lever
i gyngestolenes blide rytme.
At sidde
hos farmor
er at
hvile i en dobbeltpolstret sofa
transportabel
komfort
hos fine
ældre damer.
Det er
en evig fødselsdag og juleaften
med blanke
øjne
og 5000
minder.
Jeg er
en lille aktie
i en
fremmed fremtid
sat i en
bank af tryghed
hos gamle
folk
der snart
skal dø
---
Rifbjergs digte - udvalgt af Brostrøm, Gyldendal, 2001
Den kroniske uskyld, Gyldendal, 1958 (2010)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar