En mand der hedder Ove

Kan man nu heller ikke få sin forbistrede søvn længere?

Jeg lå og blev lidt ligesom en mand, der hedder Ove i går aftes, fordi jeg ikke kunne sove. Det blev senere og senere, og der blev kortere og kortere tid, til vækkeuret ville ringe. Nå ja, og så skulle jeg tisse. Det var faktisk Oves skyld, jeg ikke kunne sove. Jeg læser ofte, inden jeg skal sove, og så bliver jeg så træt, at jeg til sidst falder i søvn. Men med En mand der hedder Ove har jeg bare haft lyst til at læse videre – uden at blive træt. Det gjorde jeg også i går, og pludselig var bogen slut. Og jeg kunne ikke sove.

En mand der hedder Ove er skrevet af svenskeren Fredrik Backman. Og ham Fredrik er ret god med ord. Kunne ikke lade være med at fnise op til flere gange allerede i første kapitel, hvor Ove forsøger at købe en datamat!

Ove er en ældre herre, der lever alene i sit rækkehus. At kalde ham venlig vil være lidt af en tilsnigelse, og han er ikke just typen, der sniksnakker med fremmede på gaden – eller bekendte for den sags skyld. Han går ekstremt meget op i, om folk kører i bil inde boligområdet, og ve den, der ignorerer reglerne – som fx manden i den hvide skjorte fra kommunen. Alligevel bliver Ove tvunget ud i kontakt med naboerne – blandt andet den gravide Parnaveh, hendes små piger og en skravlet lille kat – og pludselig kan Ove ikke længere være i fred.

Jeg tænker, at hvis jeg går meget mere ind i handlingen, kommer jeg uforvarende til at lave spoilers, og det er lidt synd, hvis man har tænkt sig at læse bogen. Så det vil jeg stoppe med her.

I stedet vil jeg konstatere, at En mand der hedder Ove er en feel good-bog om det at gøre sig umage for den, man elsker og at finde sin plads i tilværelsen og meningen med livet. Det lyder ret højtravende, men det er det egentlig ikke her. Det er som om, bogen starter lidt langsomt ud, men så tager tingene fart og udvikler sig. Måske var det derfor, jeg ikke kunne sove bagefter. Det er som om, det hele går i hak på den gode måde. Aarrrh okay – i det allersidste afsnit bliver det lige lovligt tykt – det kunne jeg godt have undværet (stadig ingen spoilers!). Der glemte forfatteren lige det gamle udtryk less is more.

Men pyt, En mand der hedder Ove er en dejlig bog – perfekt til en søndag i sofaen under tæppet. Og vi kan jo lige så godt blive inden døre og læse nogle bøger, når det er så koldt.

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove (2012), People’s Press, 358 sider