Sommerens pipeline

Nu er sommeren ved at indfinde sig, og når altankrukkerne er plantet om, og avisen er læst, bliver der god tid til at slå sig ned med en kop kaffe og en god bog. Jeg har naturligvis en del bøger i pipeline, som jeg håber at få læst i løbet af sommeren. På en hylde i min bogreol har jeg en lille plads reserveret til denne pipeline. Jeg har også bøger stående i min reol, som jeg aldrig har fået læst, og egentlig burde jeg jo kassere dem, når de ikke er på pladsen for kommende bøger. Men man ved jo aldrig, om man skulle få lyst en dag…

Nogle af dem, jeg har planer om at bruge min sommer på, er nye, andre er halvnye, og nogle er helt gamle.

Bunken af bøger, der mangler at blive læst, skal helst have plads til 

at have Buddha-hovedet stående ovenpå sig - ellers bliver det lidt for uoverskueligt.

Først og fremmest skal jeg have læst Erlend Loes nyeste roman Enden på verden som vi kender den. Den er treeren i Doppler-serien, og vi har besluttet os at læse den i bogklubben, så senere i juni kan du læse min mening om den. På den ene side glæder jeg mig, for jeg ELSKEDE Doppler. Men på den anden side er jeg lidt beklemt ved det – man kan jo risikere at blive skuffet, hvis den ikke kan lave op til etteren (det kunne toeren, Volvo Lastvagnar ikke, synes jeg). Og selv om jeg er stor fan af Erlend Loe, synes jeg, at kvaliteten af hans bøger er meget svindende.

Når bogklubben er gået på sommerferie, regner jeg med at kaste mig over Daniel Denciks novellesamling Grand Danois. Den er meget rost, og handler eftersigende om ensomhed og mænd. Jeg har aldrig læst noget af ham før, så det ser jeg frem til – om end temaet lyder en anelse deprimerende.

I min bunke ligger også Anthony Doerrs Alt det lys vi ikke ser, som jeg nok er en af de sidste bogbloggere, der kaster mig over! Jeg gik faktisk i gang med den i vinters, men jeg synes, den var ret træg at starte op på, så nu må vi se, om jeg får gjort alvor af det.

Feministen Caitlin Morans Sådan opfinder man en pige er også i pipeline. Den, regner jeg med, minder en del om hendes selvbiografiske Kunsten at være kvinde, som jeg nød at læse, men dog ikke helt kunne identificere mig med. Jeg har lidt på fornemmelsen, at Sådan opfinder man en pige er en roman kraftigt inspireret af forfatterens eget liv. Så måske er der ikke så meget nyt under solen – vi får se.

Jeg skal også have læst mig mere ind på Alice Munros forfatterskab – og næste gang bliver det Livet. Jeg har kun læst én af hendes novellesamlinger (Væk), som jeg til gengæld også virkelig nød. Så det er lidt for dårligt, at jeg ikke er kommet videre, men der dukker jo hele tiden så mange nye spændende bøger op – det er til at blive helt stresset af! Jeg har faktisk endnu en novellesamenling, Fjendskab, Venskab, Ægteskab, som min stedsvigermor (kan man sige det?) forærede mig efter en oprydning i hendes egen bogreol. Vi deler ofte bogsmag, så mon ikke også den er god? Alice Munro har trods alt vundet Nobelprisen, så man går nok ikke helt galt i byen med hende.

Nederst i bunken ligger der en nyoversættelse af Haruki Murakamis roman Hardboiled wonderland og verdens ende. Det er en gammel sag fra tidligt i hans forfatterskab, men ikke desto mindre først for nylig oversat til dansk. Det bliver næste gang, jeg er i Murakami-humør.

Men så er vi da vist også ved at være langt henne i efteråret…