onsdag den 28. december 2016

Den barske mandelgave


Der har været lidt stille på bloggen. Det er for dårligt – jeg er kommet voldsomt bagud med de bøger, jeg har læst, og jeg får ikke skrevet om dem alle. Til gengæld er dagens indlæg en lille julespecial. Så rigtig glædelig bagjul og godt nytår!

Jeg havde den fornøjelse for første gang at være værtinde juleaften. Min kæreste og jeg havde besøg af svigermor og hendes mand, og jeg havde set frem til at stå for hele julemiddagen. Det eneste, jeg bad vores gæster om, var at medbringe en mandelgave. Der knytter sig mange traditioner til risalamande og mandler. I min egen familie plejer vi at have al risalamanden i én skål, og så er det op til folk selv at skovle op og håbe, at mandlen følger med. Man må naturligvis ikke stikke eller grave i skålen – man skal tage lige for og håbe på sit held. Det er en fin metode til en familie, der elsker risalamande – og det gør vi i min familie.

For Jeppes familie er det en lidt anden sag. Her portionsanretter man nemlig og gemmer mandlen i en af portionerne. Det er en smart metode, hvis man ikke er så vild med risalamande – så risikerer man ikke at skulle æde sig igennem en hel skål.
Så vi kørte med skålene, når nu det var Jeppes familie, vi tilbragte juleaften med. Jeg anrettede, og de andre valgte tallerken. Og så var jeg simpelthen så heldig at vinde mandlen og mandelgaven.

Mandelgave var – meget a pro pos – den lille novellesamling Mandelgaven af Erik Valeur. En glimrende mandelgave med ”syv barske fortællinger om mandelgaven”. Vores gæster fortalte, at Erik Valeur efter sigende havde efterlyst mandelgavehistorier i sin bekendtskabskreds, og de er så blevet til syv tidløse noveller om mandelgaven, hvor dramaet lurer lige under overfladen. Det gør det lidt sjovere, at historierne muligvis har en virkelighed bag sig.

Bogen er på sølle 88 sider, og dermed er den perfekt at pakke i tasken til de små pauser i juledagene, som vi tilbragte i Svendborg. Ikke dårligt at læse, når man nu er i julestemning i forvejen.

Det sjove ved Mandelgaven er, at den går ind og berører de helt grundlæggende små etiske dilemmaer der er ved legen om mandlen. Er det fx ok at snyde, så det altid er børnene, der vinder mandlen (Nej! Børn og voksne konkurrerer på lige fod, hvis du spørger mig!).

Mandelgaven er med andre ord en genial lille mandelgave til den historieglade familie. Den eneste lille anke jeg har mod den er, at Erik Valeur er lidt for glad for meget lange sætninger med mange informationer i – så taber man ind i mellem tråden. Men derudover rammer den godt ned i vores danske hyggelige tradition, der kan få både det bedste og værste frem i folk.

Køb den som mandelgave næste jul – den kommer ikke til at gå af mode!

Rigtig godt nytår!

Erik Valeur, Mandelgaven (2016), Politikens Forlag, 88 sider