Den beskidte krig i Argentina

Så er det tid til endnu en post-boganmeldelse fra Sydamerika! Denne gang er vi nået til Argentina.

I sommer havde jeg besøg af en veninde, der havde været så betænksom at gå i en antikvarboghandel for at opstøve Ministeriet for Specielle Anliggender af Nathan Englander til mig. Jeg kendte ikke bogen i forvejen, men Anne mente, at det var noget for mig givet mine rejseplaner. Hun har selv rejst rundt i Argentina og har derfor læst den, og Ministeriet for Specielle Anliggender fortæller om et af de mørkere kapitler i Argentinas historie, nemlig militærdiktaturet og ”The dirty war”.

Jeg må indrømme, at jeg knap nok vidste, at Argentina havde haft et militærdiktatur – jeg havde mere styr på Pinochet i Chile – men også Argentina var et diktatur fra 1976 til 1983. I den periode forsvandt der op mod 30.000 mennesker, hvoraf mange blev tortureret og slået ihjel, blandt andet ved at blive kastet nøgne ud fra fly over Atlanterhavet og Rio de la Plata. I samme periode blev små babyer kidnappet fra unge kvindelige modstandere af diktaturet og bortadopteret til støtter af regimet. Det opgør er stadig i gang, og børn og bedsteforældre leder efter hinanden den dag i dag.

Ministeriet for Specielle Anliggender handler om ægteparret Kaddish og Lillian, hvis søn Pato forsvinder. Kaddish er typen, som hutler sig gennem tilværelsen, mens Lillian mere virker som en ordentlig kvinde, hvis eneste svaghed er, at hun elsker Kaddish. Da Pato forsvinder, griber Kaddish og Lillian sagen an på vidt forskellig måde. Lillian opsøger Ministeriet for Specielle Anliggender, hvor andre ængstelige forældre forsøger at finde svar om deres børn. Bureaukratiet er væmmeligt, hæsligt og kender ingen grænser for, hvordan man udsætter betjeningen af borgerne. Det er et system bygget op på en måde, hvor hverken Lillian eller nogen af de andre i køen kan vinde, og minimale håb tændes for konstant at blive slukket igen.

Det gør Ministeriet for Specielle Anliggender til en uhyggelig bog, som kan anbefales til enhver, der gerne vil blive klogere på – og gyse over – et diktaturs måde at behandle sine borgere på.

Det tæller dog ned, at historien er temmeligt rodet fortalt. Jeg havde ofte fornemmelsen af, at jeg var kommet til at springe et par sætninger eller sider over, for det er som om, skrivestilen bare ikke rigtig flyder. Om der er tale om en rigtig dårlig oversættelse, skal jeg ikke kunne sige, men den var lidt klodset at komme igennem trods det spændende emne.

Men når det er sagt, så er der bare et eller andet ved at læse en bog, der foregår i en fremmed by, mens man selv er der - i dette tilfælde Buenos Aires! At læse om de brede boulevarder, Recoletta-kirkegården og Boca Juniors, mens man oplever byen, gør, at man lige oplever byen lidt mere. Og når emnet så samtidig er så interessant, at man tager sig selv i at google sig til mere viden om Den beskidte krig, har bogen vist tjent sit formål med at oplyse om en mørk periode i landets historie.

Tak til Anne for den øjenåbner!

-

Nathan Englander: Ministeriet for Specielle Anliggender (2007), Borgen, 416 sider

Bogdamen på bogmesse

At vade rundt mellem forfattere og bøger er en fristelse, bogdamen ikke kan modstå. Derfor skulle jeg selvfølgelig til Bogforum i Bella Center i weekenden. Med mig bragte jeg min kære mor, som jeg jo nok har arvet svagheden for bøger fra. Hun arbejder på et bibliotek, og der har altid været masser af bøger i reolen derhjemme. Vi har tidligere været af sted sammen, og det er altid hyggeligt at slentre rundt og kigge på bøger og høre de små oplæg fra de forskellige forfattere.

Vi fik hørt en del oplæg, og jeg havde endda fornøjelsen af at snakke lidt med en af forfatterne – og få krammere af de ”Rigtige mænd” fra DR-programmet af samme navn.

Guld ud af Danmark

Første oplæg, jeg hørte var Reimer Bo, der interviewede Henrik Denta om hans bog Guld og Bedrag. En bog, jeg læste på vores ferie i Sydamerika (den skal der også nok komme lidt om her på bloggen), og som handler om, hvordan man flyttede Nationalbankens guld ud af landet før 2. Verdenskrig af frygt for at tyskerne ville nappe det.

 Reimer Bo interviewede Henrik Denta om bogen Guld og bedrag

Det var som sådan et fint oplæg, men meget en gentagelse af, hvad der står i bogen. Så på den måde var der ikke så meget nyt under solen. Havde nok håbet på, at Henrik Denta ville fortælle lidt mere om, hvordan han har grebet researchen an, eftersom det er yderst begrænset, hvor mange dokumenter der dengang blev skrevet om flytningen af det danske guld.

Fra japansk til dansk

Et andet rigtig spændende indlæg, jeg hørte, var med Mette Holm, der oversætter en af mine yndlingsforfattere Haruki Murakami fra japansk til dansk. Det er i sig selv ret fascinerende at kunne oversætte fra japansk, men faktisk blev de to første af hans bøger oversat fra engelsk til dansk. Nu, hvor vi har Mette Holm, kan vi få heldigvis oversat bøgerne direkte fra japansk, og det er jo fantastisk.

Murakamis oversætter Mette Holm.

Det blev et interessant oplæg om Murakamis forfatterskab og udfordringerne ved at oversætte fra et sprog, der er så forskelligt fra vores. Fx fortalte hun, at der på japansk ikke er ental og flertal, så det var lidt svært at finde ud af, hvad den nyeste novellesamling Mænd uden kvinder præcist skulle hedde på dansk. Da hun skrev til Murakami selv for at høre hans mening, var svaret, at han da var ligeglad! Så den slags små petitesser går han åbenbart ikke op i. Men det er jo også lige meget, så længe bogen er god. Jeg købte i øvrigt bogen, så den glæder jeg mig til at læse.

En lejlighedssang til sidst

Sidste oplæg, jeg var til, var med forfatteren Stine Pilgaard om bogen Lejlighedssange, som jeg før har skrevet om her på bloggen. Hun blev interviewet af min gode studiekammerat David, der er litteraturredaktør på Jyllands-Posten, så det var jo en ekstra god grund til at se oplægget.

Stine Pilgaard og David Turner

Hun fortalte blandt andet om, hvordan hun prøvede at finde ud af, hvad den moderne mand tænker om livet, parforhold, børn og alt det andet. Metoden var at finde nogle mænd, hun ikke kendte, give en middag og så få lov til at stille dem alle de spørgsmål, hun havde lyst til. De skulle svare ærligt og være okay med, at hun bruger noget af det i sine bøger. Ret sjovt – og det lader til, at hun har ramt plet, for David, som interviewede hende og selv er gift og har to børn, følte sig i hvert fald meget gennemskuet, sagde han.

Bagefter signerede hun bøger, og selv om jeg ikke havde nogen med, sneg jeg mig bagerst i køen og luskede mig til en lille sludder med hende, da signeringen var slut. Jeg synes, at det er sjovt at læse hendes bøger, fordi hun er samme årgang som mig, så hele hendes referenceramme passer fuldstændig på min egen, og der er stor humor i hendes skrivestil. Vi fik snakket lidt om bogklubber og Beverly Hills-referencer, indtil jeg indså, at messen var ved at være slut, så jeg hellere måtte trække mig.

Rigtige mænd giver krammere

I de sidste minutter af messen nåede jeg lige forbi Lindhardt og Ringhofs stand, hvor det store Flora Danica-værk var sat ned fra 500 til 250 kroner. Så den skulle jeg lige nå at have med – og hvem stod så der i deres håndværkertøj med en bajer i hånden? Det gjorde såmænd de Rigtige mænd. De var på bogmesse, fordi de har udgivet en kogebog. 

Rigtige mænd er et program, jeg har fulgt med stor fornøjelse – der er så meget jysk humor og lune, at jeg kan få helt hjemve af at se det. Og det viste sig da også, at de er præcis lige så herlige i virkeligheden, som de er på tv. Jeg ville tage et billede af dem, og så spurgte de, om jeg ikke ville med på billedet – det siger man jo ikke nej til! Bagefter fik jeg tilmed krammere af hele bundtet, så lige der peakede bogmessen, selv om det ikke ligefrem var litteraturen, der var i højsædet.

I løbet af dagen nåede jeg i øvrigt også halvt forbi et par andre oplæg, blandt andet med forfattter Pia Friis Laneth, Nina Groes fra Kvinfo og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford.

Og så købte jeg selvfølgelig bøger! Det er jo svært at lade være med, når man befinder sig i en hal fyldt med bøger!

Som sagt fik jeg Mammut-værket Flora Danica til spotpris – bogen med en masse gamle tegninger af nordiske planter.

Jeg købte også Haruki Murakamis nye novellesamling Mænd uden kvinder, som jeg glæder mig til at kaste mig over.

En digtsamling blev det også til, nemlig Maria Gerhardts Amagermesteren (hendes første roman Der bor Hollywood-stjerner på vejen har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen).

Og endelig fandt jeg En mand, der hedder Ove skrevet af Fredrik Backman på tilbud. Den har en veninde en gang tippet mig om, og jeg tror, det er en rigtig god feriebog – den skulle i hvert fald være rigtig sjov.

-

Henning Knudsen: Flora Danica (2014), Lindhardt & Ringhof, 607 sider

Haruki Murakami: Mænd uden kvinder (2014), Klim, 210 sider

Maria Gerhardt: Amagermesteren (2015), People’s Press, 67 sider

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove (2012), People’s Press, 358 sider