Ferielæsning om den ”Anne Frank” der overlevede

Jeg sidder på en færge midt i det græske øhav og begynder pludselig at græde. Som i HULKE! Med tårer og snot og det hele. Min kæreste bliver helt forskrækket og tror, han har gjort noget galt, som jeg så pludselig er blevet ked af. Vi har trods alt gået op og ned ad hinanden i 14 dage på vores første rigtige ferie sammen, så man ved aldrig...

Så dramatisk plejer jeg dog ikke at være, men jeg har let til tårer og bliver generelt let rørt af ting i tv.

På færgen i Grækenland var det ikke en film, men derimod Claras krig skrevet af Clara Kramer, der rørte mig dybt. Det havde bygget sig op over ganske mange sider, men da jeg i slutningen nåede billederne i bogen og så Clara som gammel – og så at hun rent faktisk overlevede (det burde ikke komme som en overraskelse, eftersom hun har skrevet bogen, så ingen spoilers der!), var jeg helt færdig.

Claras krig er en af de mange bøger om 2. Verdenskrig. Clara Kramer og hendes familie samt nogle andre jøder skjulte sig i en kælder under krigen. Undervejs skrev Clara dagbog – ligesom Anne Frank – men hun overlevede rent faktisk. Og mange, mange år senere besluttede hun sig for at skrive oplevelserne sammen til en bog.

Jeg læste som sagt bogen på en sommerferie i Grækenland. Egentlig er det min kærestes, for jeg er mest til skønlitteratur, men når man rejser i et par uger, løber man tør for bøger, og så må man jo låne… Heldigvis, for jeg kan varmt anbefale bogen. Også til sommerlæsning. For hvem siger, at man skal læse hjernedøde shop-a-holic-agtige bøger på sin ferie? Ikke at ferie absolut skal være lig med historietime, men det har da aldrig skadet at blive klogere. Og med denne bog har man tilmed lyst til at vende den ene side efter den anden, som var det en krimi. Spændingskurverne er mange, og detaljegraden høj.

Meget af bogen foregår nede i kælderen. Her skal Clara og hendes lidelsesfæller være musestille. Især fordi manden, som skjuler dem (og paradoksalt nok er antisemit), jævnligt har besøg af SS-folk lige ovenover dem. Selv et enkelt host fra kælderen kan blive fatalt. Situationen tilspidser hele tiden, og når man tror, at det ikke rigtig kan blive værre, så bliver det være.

Det er stadig svært at fatte, hvilke uhyrligheder der fandt sted dengang, og man kan nok i bund og grund ikke tage det hele ind. Claras Krig er et vigtigt vidnesbyrd, så hvis du er en af dem, der vil bruge din sommer på at blive klogere, er det her et godt sted at starte.

Clara Kramer: Claras Krig (2010), Gads Forlag, 367 sider

Bogdamen har haft fødselsdag

Altså ikke bloggen, men damen inden i Bogdamen. Jeg er kommet i en alder, hvor jeg har svært ved at finde på ønsker til min fødselsdag. Men så er det jo godt, at man altid kan ønske sig bøger i gave. Og det fik jeg også – to styks plus en sjov lille gave, som jeg i dagens anledning vælger at rubricere som en bog.

Jeg har før her på bloggen skrevet, at jeg gerne ville have fingre i bogen Tarme med charme skrevet af Giulia Enders. Det er en meget sød titel til en bog, der handler om menneskets ellers ret kedelige, men særdeles vigtige organ tarmen. Og jeg ønskede mig den, fordi jeg egentlig gerne vil blive klogere på det lange pølseagtige og ret usexede organ (jeg mener, den indeholder jo i bund og grund lort!). Jeg har (hvis vi nu skal være lidt for private) nemlig en gang i mellem lidt bøvl med maven, så måske kan jeg blive klogere. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den – måske ikke fra ende til anden, men om ikke andet så hist og her. Der er også billeder i! Dog ikke af tarmen, men i form af søde små tegninger.

Min veninde, der havde købt den, kendte den ikke i forvejen. Så hun fortalte, at hun spurgte damen i butikken om den – sådan lidt hviskende, for det var jo en lidt spøjs titel at spørge efter. Damen i butikken vidste straks, hvad hun talte om, for den bog kom der mange for at købe – og sjovt nok altid som en gave. Haha, ingen vil åbenbart være ved, at de skal hjem og læse om deres tarme. Det minder mig om dengang, jeg arbejdede i en butik og ind i mellem blev bedt om at pakke diverse flasker snaps ind som gave…

Den anden bog, jeg fik – hurra hurra – er Lonely Planet Argentina. Min pænere halvdel og jeg skal nemlig til Sydamerika til efteråret på vores livs rejse. Fem uger skal vi af sted, og vi skal også til Brasilien. Det bliver helt fantastisk! Min kæreste og jeg er så gammeldags, at vi stadig sværger til guidebøger. Vi har selvfølgelig opdaget TripAdvisor, og vi bruger det skam også. Men der er bare noget over at læse om det land, man rejser rundt i, i en bog. Og så er det også et hyggeligt minde om rejsen at have bogen stående i bogreolen bagefter. Vi har efterhånden en halvstor samling, og vi diskuterer altid, hvem der skal have lov til at købe bogen om det land, vi skal til – for vi vil begge gerne have den. Det er jo ret fjollet, for når den står i reolen, kan man jo ikke se, om det er min eller hans bog. Men jeg går ud fra, at alle par har sine små særheder.

Den sidste gave, jeg vil nævne her, er egentlig ikke en bog, men snarere et farvekort. Bare over sproget. Danske toner – nuancer i sproget hedder den, og den beskriver forskellige modsætninger i sproget, og så gradbøjes ordene undervejs. Fx: Kosmos – harmoni – orden – balance – uorden – forvirring – kaos. Når man har en forkærlighed for det danske sprog, arbejder med kommunikation og desuden ikke har de helt store fødselsdagsønsker, er det den perfekte gave! Jeg fik den af min opfindsomme veninde, som lige var faldet over den og havde tænkt på mig - skønt!

Der er i alt 80 forskellige nuancer, og man kan bruge lang tid på at hygge sig med at bladre i den – lidt ligesom en coffee table book. Så planen er, at den skal ligge fremme, så mine gæster også kan hygge sig med den og trække lidt på smilebåndet. En af de mere pudsige nuancer er: Bjørnetjeneste – forkælelse – tjeneste – hjælp – forringelse – skade – bjørnetjeneste. Som i et rigtigt farvekort er ordene naturligvis også i forskellige farver og nuancer med de lyseste yderst og de mørkeste inderst.

Det var gaverne i denne omgang – herligt varieret og brugbart på hver sin fine måde.

Giulia Enders: Tarme med charme (2014), People’s Press, 288 sider

Lonely Planet Argentina (2014)

Thomas Nørgaard: Danske Toner – Nuancer i sproget (1. udgave)