Dagens anbefaling: Erlend Loe: Doppler

Jeg går lidt rundt i den tro, at alle i det ganske land allerede har læst Doppler af Erlend Loe – måske fordi det er min yndlingsbog, og fordi jeg efterhånden har givet den til så mange venner, at jeg er holdt op af frygt for at havne i den pinlige situation, at jeg allerede har givet den én gang.

Men alligevel er jeg nødt til at nævne den her på bloggen. Glem Dostojevskij, Blixen, og alle mulige andre intellektuelle koryfæer – Doppler er jo nok i virkeligheden det tætteste, jeg kommer på en yndlingsbog. Men det er der altså en god grund til, for jeg tror faktisk, at det er den sjoveste bog, jeg har læst. For er der noget, Erlend Loe kan, så er det jo at udstille os mennesker med alle vores små dumme fejl og sære tilbøjeligheder.

Faktisk grinte jeg højt flere gange, mens jeg læste den første gang – så meget, at min kæreste, som på det tidspunkt studerede og sad og lavede lektier ved siden af, blev helt irriteret, fordi han troede, at jeg prøvede på at forstyrre ham med vilje. Men det er fordi, at Doppler er sådan en bog, hvor man hele tiden har lyst til at læse passager højt for andre.

Kort om bogen til jer, der ikke kender den(!): Doppler er en mand, der er træt af sin hverdag – han er så kompetent – det er hans kone og børn i øvrigt også – og han er ved at være træt af den tendens. Så han flytter ud i skoven. Her bliver han sulten, slår en elg ihjel og tager sig af dens kalv, der uheldigvis følger med. Doppler får dog – til sin irritation – snart selskab af andre, der bliver inspirerede af ham og også vil bo ude i skoven, heriblandt indbrudstyven Roger, sin søn Gregus, højrefløjsmanden Bosse Munch og modelbyggeren Düsseldorph.

Bogen er letlæst og som sagt virkelig sjov. Og så er der efter min mening – bag den tørre humor – også lidt af en samfundskritik i den. Doppler er træt af det trivielle liv med job, kone og børn, så han stikker af. Men snart følger folk ham som lemminger ud i skoven. Det virker på en måde lidt bekendt…

Så hvis ikke du har læst den, så har du altså et stykke oplagt ferielitteratur.

Når alle lovprisningerne af denne bog nu er ovre, vil jeg dog sige, at kvaliteten af Erlend Loes bøger er ret svingende. Så hvis du skal starte et sted (og er færdig med Doppler), vil jeg foreslå at tage fat på Stille dage i mixing part, Fvonk eller Status. Doppler har i øvrigt en to’er, nemlig Volvo Lastvagnar. Nogle synes, den er sjovere end etteren, men døm selv. Hvad synes du?