Så fik jeg læst Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Der er langt til Japan, når man tænker på, at jeg mest hælder til den hjemlige litteratur. Men Haruki Murakami er så absolut en af mine yndlingsforfattere, og jeg bliver altid vældigt begejstret, når jeg finder ud af, at han har en bog på vej. Hans seneste bog med den ret lange titel vil jeg så klart også anbefale.

Nogle af Murakamis bøger har elementer af fantasy over sig, og der er ofte noget overnaturligt og måske endda andre dimensioner til stede. Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår er ikke en af den slags bøger (kun lidt), og det gør den også noget lettere tilgængelig end fx Trækopfuglens krønike og Kafka på stranden.

Tsukuru Tazaki oplever i sin ungdom, at hans fire nære venner fra den ene dag til den anden slår hånden af ham uden nogen yderligere forklaring. Oplevelsen sætter sig som et traume i ham – ja, hvem kan vel egentlig forestille sig noget værre end pludselig at blive frosset ude af sine bedste venner? Sikke et skrækscenarie!

Tsukuru er i vanlig Murakamisk stil en i starten ret passiv mand, der lever et stille og beskedent liv. I hvert fald afkræver han aldrig vennerne et svar for den hårde behandling, de gav ham. Han accepterer det bare uden videre. Lige indtil han møder en kvinde, som får ham til at indse, at han må rejse tilbage i tiden og opsøge vennerne og forstå, hvad der gik galt.

Bogen handler om noget alment menneskeligt – angsten for at miste, håbet om at elske og blive elsket og ikke mindst det, at vi som mennesker opfatter verden forskelligt alt efter, hvem vi er, og hvad vores udgangspunkt er. Bogen viser, at hvis vi oplever modgang, er der muligvis en anden side af sagen, der måske slet ikke har noget med os at gøre.

Murakamis bøger indeholder ofte fortællinger i fortællingen. Det er en af grundene til, at jeg er glad for at læse hans bøger. I denne bog indgår fx en fortælling om en ekstra tommeltot og en klaverspiller. Man bliver helt opslugt af, hvad de mindre fortællinger ender med, og hvad de mon har med den store historie at gøre - hvis de da har noget med den at gøre? Jeg blev i hvert fald grebet af hans univers og læste hurtigt bogen færdig.

Jeg er i øvrigt nødt til at sende en venlig hilsen til Mette Holm, der oversætter hans bøger (ikke at forveksle den Mette Holm, der er gift med Mogens Lykketoft, og som vist nok tilfældigvis også kan japansk!). Jeg hørte en gang en podcast, hvor hun fortalte om det at oversætte hans bøger, og der ligger et stort arbejde bag, fordi det japanske sprog er så anderledes bygget op end det danske. 

For nogle måneder siden læste jeg i øvrigt, at der i den engelske oversættelse af hans bog Hardboiled Wonderland og verdens ende (som ligger i min reol og venter på at blive læst), er udeladt adskillige passager, der er for fyfy for amerikanerne (læs: erotiske). Godt, at vi danskere er mindre sippede... Hardboiled Wonderland og verdens ende er øvrigt en af hans tidlige bøger, der dog først for nylig er blevet oversat til dansk. Jeg har faktisk også den engelske udgave stående på bogreolen, men jeg er særdeles dårlig til at tage mig sammen til at læse bøger på engelsk, så nu har jeg da en rigtig god undskyldning for at vælge den danske udgave.

Nå, det var et sidespor. Tak til Mette Holm for at vi kan få Murakami oversat direkte til dansk. Og tag nu og læs Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår!