Om
præcis to uger sidder min kæreste og jeg i en flyver på vej mod Sydamerika! Vi
er så heldige, at vi skal fem uger til Argentina og Brasilien – og en lille
smule Chile. Jeg er allerede i gang med at udtænke, hvilke bøger jeg skal læse.
Gerne noget litteratur fra den region, for så kan man jo samtidig blive lidt
klogere på, hvad det er for lande, man rejser rundt i. Jeg skal helt sikkert
læse Åndernes hus af Isabel Allende. Den købte jeg for mange år siden på et
loppemarked, og jeg har aldrig taget mig sammen til at læse den – men nu er der
jo en virkelig god lejlighed!
Og så
skal jeg selvfølgelig have Lonely Planet Brasilien og Argentina med. Min
kæreste og jeg ELSKER Lonely Planet-bøger. Det er lidt gammeldags, og det er da
heller ikke fordi vi ikke har opdaget Tripadvisor. Men sådan en bog på reolen
er jo et rejseminde i sig selv, og efterhånden har vi samlet ret så mange. Der
er noget hyggeligt ved at kigge på dem og tænke tilbage på alle de skønne
rejser vi har været på. Og så satser vi også på at imponere vores gæster lidt
med den store samling, men det er selvfølgelig kun noget, vi siger til
hinanden, når ingen andre hører det.
Vi har efterhånden samlet en del rejsebøger. De står sammen med min kobraslange, som jeg for nylig overtog fra min mor. Den er lavet af min oldefar for mange år siden.
Nå ja,
lige nu er jeg egentlig i gang med at læse fortsættelsen til Dræb ikke en sangfugl, nemlig Send en vagtpost ud. Men den er lige sat lidt i bero, fordi
jeg genlæser Lejlighedssange af Stine Pilgaard. Den skal jeg nemlig mødes med
læseklubben og diskutere på tirsdag. Så denne gang kommer der ikke noget
læseklubs-inspireret indlæg om bogen, for den har jeg jo allerede skrevet om.
Har du
forslag til, hvad jeg skal læse i Sydamerika? Så anbefal i kommentarfeltet! Takker :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar